Kan vi ændre vores tilknytningsmønster?
Tilknytningsteorien er udviklet af forskerne John Bowlby og Mary Ainsworth. I denne blog kommer jeg ind på emnet: Kan vi ændre vores tilknytningsmønster? Teorien om tilknytningsmønstre har givet os vigtig viden om, hvordan vores tidlige relationer kan være med til at forme den måde, vi søger nærhed, håndterer afstand og reagerer følelsesmæssigt i vores nære relationer.
Men betyder det, at vi for altid er fastholdt i det tilknytningsmønster, vi udviklede tidligt i livet?
Nej.
Kan vi ændre vores tilknytningsmønster? Ja, vores tilknytningsmønstre kan ændre sig. Og netop derfor er det interessant at arbejde med tilknytning i parterapien.
De fire tilknytningsmønstre
I tilknytningsteorien beskrives typisk fire overordnede mønstre:
- Tryg tilknytning
- Undvigende/afvisende tilknytning
- Ængstelig/ambivalent tilknytning
- Desorganiseret tilknytning
Fordelingen mellem mønstrene varierer på tværs af undersøgelser og befolkningsgrupper, og et menneske passer ikke nødvendigvis entydigt ind i én kategori. Tilknytning er mere nuanceret end det.
Det interessante er derfor ikke at finde ud af, hvilken type du er, men at blive nysgerrig på hvad der sker i dig, når du bliver følelsesmæssigt aktiveret i relationen.
Hvorfor er tilknytning interessant i parterapien?
Det er relevant, fordi vores erfaringer fra tidligere relationer kan få betydning for, hvordan vi er i vores parforhold.
Når vi føler os afvist, overset, kritiseret eller truet på relationen, kan gamle strategier blive aktiveret. Vi kan komme til at reagere på vores partner, som om vi står i en situation fra fortiden – selvom det, der sker lige nu, egentlig er noget andet.
Det kan skabe konflikter og afstand.
Ofte handler konflikten derfor ikke kun om det, I diskuterer.
Den handler også om det, der bliver aktiveret under konflikten.
Den undvigende/afvisende strategi
Ved en mere undvigende tilknytningsstrategi kan det være svært at være i stærke følelser – både egne og partnerens.
Arbejdet, projekterne, praktiske opgaver eller andre aktiviteter kan blive en måde at skabe afstand til det følelsesmæssigt svære. Der kan være en stærk oplevelse af selvstændighed og selvtilstrækkelighed og samtidig en vanskelighed ved at mærke egne behov og sårbarhed.
Det kan komme til at lyde sådan:
“Jeg kan ikke rumme dig, dine følelser og din smerte, så jeg trækker mig, afviser eller forsøger at løse problemet.”
Under det kan der ligge noget andet:
“Jeg har brug for at beskytte mig selv, fordi dine følelser bliver for meget for mig.”
Det er ikke nødvendigvis et bevidst valg. Det kan være en indlært strategi, der engang har hjulpet med at håndtere svære følelser.
Den ængstelige/ambivalente strategi
Ved en mere ængstelig tilknytningsstrategi kan ønsket om nærhed være stærkt, samtidig med at nærheden kan føles usikker.
Der kan opstå en særlig følsomhed over for tegn på afstand.
“Du elsker mig nu – men hvad med i morgen?”
Der kan opstå et stort behov for bekræftelse, kontakt og nærhed, samtidig med at frygten for at miste relationen fylder meget.
Når følelserne bliver overvældende, kan det være svært selv at regulere dem. Derfor kan partneren komme til at få en meget vigtig rolle i forsøget på at skabe ro og tryghed.
Det kan opleves sådan:
“Jeg kan ikke håndtere mine store følelser alene, så jeg har brug for, at du hjælper mig med at finde ro og tryghed.”
Under det kan der ligge:
“Jeg bliver så bange for at miste dig, at jeg har brug for dig til at hjælpe mig med at føle mig tryg.”
Den desorganiserede tilknytningsstrategi
Ved desorganiseret tilknytning kan der være en stærk længsel efter nærhed samtidig med en stærk frygt for den.
Det kan skabe et indre dilemma:
“Jeg længes efter dig – men jeg bliver også bange, når du kommer tæt på.”
Det kan gøre det vanskeligt at regulere følelser og bevare overblikket, når relationen bliver følelsesmæssigt belastet.
Konflikter kan derfor hurtigt blive overvældende, og det kan blive svært både at mærke egne behov, forstå partnerens perspektiv og finde en vej ud af konflikten.
Her er det vigtigt at være nuanceret: Et tilknytningsmønster er ikke i sig selv en diagnose. Mennesker med forskellige psykiske vanskeligheder kan have udfordringer med tilknytning, men desorganiseret tilknytning må ikke sidestilles med en bestemt diagnose.
Den manglende brik: Bevidsthed
Så hvad kan vi gøre, hvis vores tilknytningsmønstre bliver aktiveret i parforholdet?
Et godt sted at begynde er at blive mere nysgerrig på både dig selv og din partner.
- Sæt ord på det, der sker i dig
Prøv at bruge sætningen:
“Jeg føler … og jeg har brug for …”
Det kan flytte samtalen fra kritik, bebrejdelser, anklager og skyld til sårbarhed og kontakt.
- Skeln mellem fortid og nutid
Spørg dig selv:
“Er det, jeg reagerer på lige nu, kun det, min partner gør – eller bliver noget gammelt også aktiveret i mig?”
Din reaktion giver mening, men den behøver ikke altid fortælle hele sandheden om det, der sker lige nu.
- Tag ejerskab for dit eget mønster
Din historie er en del af dig.
Men den behøver ikke bestemme, hvordan du skal handle i dag.
At tage ansvar handler ikke om at give dig selv skylden. Det handler om at opdage, hvad der sker i dig, så du får flere muligheder for at reagere anderledes.
- Se din partner med nysgerrighed
Din partner kan aktivere smertefulde følelser i dig.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at din partner er årsagen til smerten.
Måske bliver noget gammelt aktiveret i mødet med noget nyt.
Og måske kan det netop blive en mulighed for at lære mere om dig selv – og om hinanden.
Er det så nemt?
Nej. Det er det langtfra, men kan vi ændre vores tilknytningsmønstre?
At opdage sine egne mønstre kan være både sårbart og udfordrende. Det kræver mod at undersøge de sider af sig selv, som måske tidligere har været svære at få øje på.
I parterapien arbejder jeg med at skabe et trygt rum, hvor I sammen kan undersøge de mønstre, der opstår mellem jer – uden at placere skyld.
For nogle par kan det være en vigtig erkendelse, at:
Det er måske ikke relationen, der er problemet. Det er situationen og de mønstre, der bliver aktiveret mellem jer.
Og når I begynder at forstå, hvad der sker, bliver det også muligt at skabe nye måder at være sammen på.
Måske er det netop her, forandringen begynder.
Er jeres tilknytningsmønstre kommet til at spænde ben for det gode liv sammen?
Hvis I oplever, at de samme konflikter gentager sig, at I kommer længere og længere væk fra hinanden, eller at fortiden bliver ved med at påvirke jeres relation, kan parterapi være en mulighed for at forstå, hvad der sker mellem jer – og skabe nye veje sammen.
Jeg er parterapeut i Holbæk og arbejder blandt andet med tilknytning, kommunikation, konflikter og de mønstre, der kan skabe afstand mellem jer.
Pas godt på dig.
Pas godt på jer.
Kh Dorte