Når vi ikke kan rumme hinanden

Når vi ikke kan rumme hinanden

Du kan ikke rumme mig – derfor kan jeg heller ikke rumme dig. Sådan faldt ordene i en af dagens parterapier og den gjorde virkelig ondt – på dem begge.

I mange parforhold opstår der en smertefuld dynamik, hvor to mennesker, som elsker hinanden, pludselig ikke længere kan møde hinanden med gensidig forståelse, tålmodighed eller nysgerrighed. En sætning jeg ofte hører i min praksis, er:

“Du kan ikke rumme mig – og derfor kan jeg heller ikke rumme dig.”

Den sætning siger mere, end vi måske lige tror. Den peger på et følelsesmæssigt mønster, hvor utryghed og afvisning fører til gensidig lukkethed og afstand. I dette blogindlæg vil jeg dykke ned i, hvad det betyder, hvorfor det sker – og hvad vi kan gøre ved det.

Hvad betyder det egentlig at “rumme” hinanden?

At kunne rumme sin partner handler ikke om at være enig i alt eller altid være i zen. Det handler om at kunne stå ved siden af den andens følelser, også når de er svære, ulogiske eller ubehagelige – uden at ville fikse, kontrollere eller lukke ned.

Når vi i parforholdet siger: “Du kan ikke rumme mig,” ligger der ofte en oplevelse bagved af ikke at føle og blive mødt med plads, forståelse eller emotionel tilgængelighed. Og når vi ikke føler os rummet, lukker vi af. Så bliver det svært at give det, vores partner og vi selv længes efter.

Når følelsesmæssig utryghed skaber en negativ spiral

Mange par kommer til at sidde fast i en gensidig beskyttelsesstrategi:

Den ene føler sig kritiseret eller afvist → trækker sig, lukker i.
Den anden mærker afstand → bliver urolig, opsøgende eller anklagende.
Den første føler sig presset → bliver endnu mere lukket.
Og så videre…

Ingen af parterne er “onde” eller forkerte. De reagerer ud fra en helt menneskelig længsel efter at blive set, forstået og holdt – men de ender med at gøre det sværere for hinanden.

Når vi ikke bliver rummet, bliver vi mindre rummelige selv

Når vi oplever, at der ikke er plads til os – vores følelser, stemninger, tanker – bliver vi ubevidst mere selvbeskyttende. Og det gør det svært at give den samme plads til vores partner. Vi får en kort lunte, bliver mere kritiske og mindre empatiske.

Det er svært at give noget, man selv længes desperat efter at modtage.

Men det betyder ikke, at det er håbløst – tværtimod.

Hvordan kan vi bryde mønsteret?

Det starter med bevidsthed og mod. Parforholdets tryghed opstår ikke, når vi ikke har konflikter, men når vi kan møde hinanden i dem med åbenhed og respekt.

Nogle spørgsmål, jeg ofte arbejder med i parterapi – når vi ikke kan rumme hinanden:

Hvad sker der i dig, når du ikke føler dig rummet?
Hvordan reagerer du, når du føler dig misforstået?
Hvad længes du egentlig efter i de øjeblikke?
Hvordan kunne du udtrykke det, uden at pege på den andens fejl?

Små skridt – store forandringer

At skabe mere rummelighed i et parforhold handler ikke om at “blive perfekt”, men om at tage små skridt i retning af at:

Lytte uden at afbryde.
Spørge ind i stedet for at gå i forsvar.
Øve sig i at sætte ord på det sårbare i stedet for at lukke af.
Tage ansvar for sin egen del i dynamikken – uden at tage hele skylden.

Hvis du genkender dig selv i dette mønster – som den, der ikke føler sig rummet, eller som den, der har svært ved at rumme – så er du ikke alene. Det er muligt at ændre jeres samspil. Det kræver mod, vilje og ofte en hjælp fra en parterapeut.

Du kan i denne blog læse mere om hvad parterapi kan gøre for jer

Klik her for at bestille tid online – hurtigt, nemt og sikkert.