Parterapeut i Holbæk – ofte stillede spørgsmål
Når I overvejer parterapi, følger ofte både håb og bekymring med.
Måske har I svært ved at forstå hinandens reaktioner. Måske oplever I gentagne konflikter, afstand eller tavshed, som I ikke selv kan ændre på.
Som parterapeut i Holbæk, der arbejder med MBT-metoden (Mentalization Based Therapy), møder jeg mange par, der ønsker hjælp til at forstå sig selv og hinanden bedre – og til at navigere i relationen med mere ro og nærvær.
Her får du nogle af de spørgsmål, jeg oftest møder:
Hvad kan parterapi give os?
Parterapi er et rum, hvor I kan stoppe op og undersøge, hvad der sker mellem jer.
I stedet for at finde “fejl” hos hinanden, arbejder vi med at forstå de underliggende årsager til følelser og reaktioner, både egne og partnerens – det, vi i MBT kalder mentaliseringsprocessen.
Parterapi kan hjælpe jer med at:
- mærke og forstå hinandens indre oplevelser
- sætte ord på det, der kan være svært at udtrykke
- bryde mønstre, der gentager konflikter
- skabe mere tryghed og nærhed i relationen
Hvornår giver det mening at opsøge en parterapeut?
Mange par kontakter mig, når:
- konflikterne gentager sig, og ingen af jer føler sig hørt, set eller mødt
- nærheden føles mindre, end I ønsker
- dialogen ofte ender i konflikt eller tavshed
- tilliden er udfordret eller brudt
- I oplever frustration og skyld
Uanset om problemerne er nye eller har stået på længe, kan parterapi give rum til at forstå hinanden og styrke relationen.
Er parterapi kun for par i krise?
Parterapi er også for jer, der ønsker at forstå hinanden bedre, styrke relationen, genfinde gnisten og forebygge større udfordringer.
Som parterapeut i Holbæk, der arbejder med MBT, møder jeg både par i krise og par, der ønsker at styrke deres kontakt, kommunikation og connection.
Hvordan foregår parterapi hos mig?
En session er en guidet samtale, hvor der er plads til begge parters oplevelser.
Jeg arbejder empatisk og lyttende, og hjælper jer med at:
- stoppe op og reflektere over egne og partnerens følelser
- se mønstre, der gentager konflikter
- afklare, hvad I har brug for, for at føle jer trygge
Tempoet tilpasses jer, og der er altid plads til stilhed, refleksion og udforskning af det, der kan være svært at sige.
Hvad hvis vi ikke er lige motiverede?
Det er helt normalt, at motivationen ikke er lige stor.
I MBT-parterapi arbejder vi med at forstå forskelle i oplevelse og motivation, uden at presse nogen.
Oftest vokser engagement og forståelse, når begge parter føler sig set og hørt.
Kan parterapi hjælpe ved tillidsbrud?
Ja. Parterapi kan støtte jer i at bearbejde og forstå tillidsbrud, hvis I ønsker at undersøge mulighederne for at komme videre.
Det kræver tid, refleksion og nænsomhed – og her hjælper MBT-metoden med at mentalisere og forstå hinandens indre verden, så forandring bliver mulig.
Hvor mange samtaler har man brug for?
Der findes ikke et standardforløb.
Nogle par oplever klarhed efter få samtaler, andre har brug for et længere forløb.
Som parterapeut i Holbæk tilpasser jeg terapien, så den giver mening for jer og jeres tempo.
Leder I efter en parterapeut i Holbæk?
Jeg tilbyder parterapi med base i Holbæk – der er mulighed for både fysiske og online samtaler.
Hvis I overvejer at tage kontakt til en parterapeut i Holbæk, er I velkomne til at booke en uforpligtende samtale, hvor vi kan tale om jeres situation og undersøge, hvad der kan være hjælpsomt for jer.
Klik her for at bestille tid online – hurtigt, nemt og sikkert.
Du kan booke tid til en for samtale på 15 minutter, hvis I har brug for at undersøge, om parterapi er noget for jer.
Læs mere om hvad jeg som parterapeut i Holbæk kan gøre for jer.
Pas godt på dig.
Pas godt på jer.
Kh Dorte