Parterapi i ROskilde
Master Parterapeut og Master NLP i kommunikation og forandring, Dorte Leth Petersen
Baggrund og specialer
Jeg er uddannet parterapeut og certificeret Master i NLP med speciale i kommunikation og forandring. Derudover har jeg gennemført en række kurser inden for bl.a. konfliktmægling, meditation, mindfulness og positiv psykologi. Som fundament for mit arbejde har jeg også en grunduddannelse som sexolog.
Min oprindelige baggrund er inden for sprog, økonomi og marketing, og jeg har altid arbejdet tæt med mennesker og relationer – både i Danmark og internationalt – i roller som leder og vejleder.
I mit terapeutiske arbejde – både med enkeltpersoner og par – dykker jeg ned i temaer som ubalance i parforholdet, udfordringer med kommunikationen, manglende empati, konflikter, tilknytning i voksenlivet, lavt selvværd samt mønstre og dynamikker i nære relationer. Jeg har et særligt blik for, hvordan jeres eller din tilgang til nærhed, intimitet, tryghed, seksualitet og personlig udvikling spiller ind, og hvordan en krise hos den ene part kan påvirke hele relationen.
Jeg tilbyder også rådgivning til par, der står midt i – eller overvejer – en skilsmisse. Her arbejder vi med, hvordan både børn og voksne kan finde ro og trivsel i de nye rammer. Udover terapien tilbyder jeg coaching inden for personlig udvikling, karriere og livsstil – med fokus på at støtte dig i at nå dine personlige og professionelle mål.
Privat har jeg været gift i mere end 20 år, er vokset op i en sammenbragt familie og lever i dag selv i en sammenbragt familie med fire voksne, udeboende børn.
Jeg tilbyder både individuelle forløb og parterapi i Roskilde, Holbæk – eller online, hvis det passer dig bedre.

Hele forløbet har givet os mere forståelse for hinanden og hvad, der går og fylder hos os hver især. Det har skabt mere intimitet, nærhed og interesse for hinanden igen.
Jeg har ikke grædt i en hel uge og er begyndt at få mere overskud, er begyndt at tale med min mand på en ordentlig måde og har også overskud til at prioritere og afsætte tid til ting, der gør mig glad.