Medafhængighed

Medafhængighed

Medafhængighed – hvad er det?

Medafhængighed beskriver en relation og et uhensigtsmæssigt handlemønster, som de nærmeste til en afhængig udvikler.

I et sundt forhold er vi afhængige af hinanden, men vi er “selvkørende” og uafhængige, fastholder vores egen identitet samtidig med at vi føler os forbundet til vores partner.

I det usunde parforhold bliver den medafhængige langsomt trukket med ind i partnerens misbrug og ender med at leve i det, i stedet for at stoppe op og fjerne sig fra misbruget.

Den medafhængige har ofte svært ved at tage hensyn til sine egne behov, tanker og følelser, og har også svært ved at sætte gode og sunde grænser omkring sig selv. Der kommer en manglende nærhed, intimitet, ro og balance ind i både parforholdet og familien.

Når det normale flytter sig

Der sker ofte det, at tingene skrider over tid – der opstår et mønster, hvor den medafhængige følger den afhængige, og det er og bliver et uhensigtsmæssigt mønster.

I nogen forhold kan den medafhængige blive helt besat af at ville redde den afhængige. Ofte sker det, at den medafhængige får flyttet sine grænser for, hvad der er normalt Den medafhængige ender måske også med at miste sin tillid til andre mennesker, når de stiller spørgsmål til det, der foregår. Det kan også betyde, at den medafhængige mister selvværd, overhører den indre stemme, der siger – hov, pas nu lige på, lige nu passer du ikke særligt godt på dig selv og tager ikke hensyn til dine egne behov.

I nogen familier betyder det, at kontakten til andre bliver mindre. Det bliver svært at tale om selve misbruget og forklare andre, hvad der foregår, og hvorfor den medafhængige holder ved den afhængige.

I nogen familier laves der en (stiltiende) aftale om, at det der foregår i familien må ikke diskuteres med andre – og heller ikke med hinanden.

Trusler

Det kan komme dertil, at den medafhængige truer den afhængige til at ændre adfærd og stiller stolen for døren; nok er nok!

For andre bliver det en slags besættelse at skulle kontrollere den afhængiges hverdag ned til mindste detalje. Den medafhængige forsøger med kontrol at forhindre den afhængige i misbruget. Frygter også at den afhængige falder i (igen).

Hvis den afhængige ikke har noget ønske om at ændre sin adfærd, så kan det resultere i, at den medafhængiges grænser flyttes endnu mere. Den medafhængige får endnu sværere ved at føle empati og medfølelse for sig selv.

I truslerne ligger et forsøg på at ville kontrollere alt det, der er ukontrollerbart.

Mønstre

Der kan være mange årsager til medafhængighed. En medafhængighed kan have haft en fortid i en familie, hvor en af forældrene var misbruger.

Barnet lærer her i sin opvækst at tilsidesætte egne behov, lade være med at støje, larme og skabe problemer. Barnet lærer at gå på æggeskaller for ikke at vække forældrenes vrede af frygt for, at det aktiverer misbruget. Det er i hvert fald det et barn oplever, men det er IKKE barnet der aktiverer et misbrug hos en forælder. Misbruget aktiveres af misbrugeren selv.

Der er meget smerte forbundet med at være medafhængig. Den medafhængige er hele tiden på i forhold til den afhængige, og det medfører ofte en følelse af tab af frihed.

Videre – hvordan?

I terapien er det vigtigt at tale ind i både den destruktive adfærd, som misbruget er, hvordan det opleves at leve sammen med en afhængig, den kontrol, smerte og manglende frihed, der også er en del af at være medafhængig. Medafhængighed er et ret så ensomt sted at være, mange oplever, at de ikke har nogen at dele de inderste tanker og følelser med.

Det kan også mærkes som en afmagtsfølelse i forhold til situationen og en følelse af skyld og skam over, at det ikke bare forsvinder af sig selv.

Undervejs oplever mange, at rollerne skifter. Den afhængige går fra at være krænkeren, den der forårsager alle problemerne,  til at blive offeret. Den medafhængige går fra at være offer til at blive krænkeren, den der styrer og dirigerer og bestemmer. Rollemønstre og rolle ombytning, som kan være rigtig vanskelige og forvirrende at tackle og manøvrere rundt i.

Faresignaler

For den medafhængige er der flere faresignaler, som det er vigtigt at være opmærksom på. Den ene er manglende selvomsorg, afmagtsfølelsen, ringe kontakt til netværket, skyld og skam, store humørsvingninger og fortvivlelse. Nogen oplever også manglende koncentration, fordi hovedet konstant er fyldt med tanker om, hvad sker der nu, hvad skal der ske og hvordan. Andre oplever en konstant rastløshed og lider af søvnløshed.

8 gode råd til hvad du som medafhængig kan gøre

I det følgende kommer gode råd  til hvad du selv kan gøre for at sørge for din selvomsorg i en vanskelig relation.

1. Du kan og skal ikke redde andre.
2. Du behøver ikke dække over nogen eller noget, selvom det kan føles svært.
3. Du behøver ikke hjælpe, medmindre du bliver bedt om det.
4. Du må godt bede andre om hjælp.
5. Du behøver ikke have 100% kontrol over alting.
6. Du er ikke 100% ansvarlig for relationen (I er to om det)
7. Øv dig i at sige hvad du føler og har brug for, du bliver dermed mere tydelig overfor din partner og tager ansvar for dig selv.
8. Fjern dig fra det der ikke føles rigtigt og godt, så dine grænser ikke overskrides.

Selvomsorg er vigtig. Det er vigtigt, at du prioriterer dine egne ønsker, behov og lykke – før du opfylder og tilfredsstiller andres.

Spørgeskema

I dette spørgeskema på engelsk, har forfatterne stillet en række spørgsmål, som kan give en ide om, hvorvidt du lever som medafhængig i dit parforhold. Men husk dette er IKKE en tjekliste, men kan bruges til at give dig en ide om din rolle.

https://positive.b-cdn.net/wp-content/uploads/Codependency-Questionnaire.pdf

Kilde: https://positivepsychology.com/

Har du behov for en terapi session, så klik på linket, og vi finder en tid: Tidsbestilling

Du kan også læse meget mere om parterapi ved at klikke her: Parterapi

Pas godt på dig.

Pas godt på jer.

Kh Dorte