I en verden, hvor familier kommer i forskellige former og størrelser, er sammenbragte familier en smuk men også ret så kompleks realitet.
I denne blog dykker jeg ned i hvilke udfordringer og glæder den sammenbragte familie byder på. Mit mål er at inspirere, rådgive og videregive værdifulde erfaringer til dig, der allerede er en del af en sammenbragt familie eller måske er nysgerrig på at udforske emnet.
At danne en sammenbragt familie er som at rejse. Det er en rejse fyldt med kontraster, nuancer og uventede oplevelser. Det er også en rejse fyldt med følelser, udfordringer og utallige muligheder for vækst, udvikling og forandring.
Hvad er forskellen på førstegangsfamilier og sammenbragte familier?
I førstegangsfamilien er alle familiemedlemmer vokset op sammen. Familiemedlemmerne har en fælles historie, som langsomt er blevet bygget op igennem årene. Alle kender deres roller. Forældrene opdrager og træffer beslutninger sammen. Alle bor under samme tag.
I den sammenbragte familie er der større usikkerhed om roller, hvem må sige og gøre hvad og overfor hvem? Ekstraforældre har ikke som udgangspunkt samme naturlige mulighed for at påvirke barnets opdragelse og værdier, som far og mor har. Barnet har måske flere nye søskende at forholde sig til og har kun den ene forælder hos sig ad gangen. Der kan opstå jalousi mellem ekstraforældre og barn, og også mellem ekstraforælderen og den tidligere partner.
Udfordringer og Konflikter
Der kan derfor opstå uenigheder og konflikter, når forskellige værdier, opdragelsesmetoder og forventninger mødes.
Børn: Børn fra tidligere ægteskaber eller forhold skal pludselig tilpasse sig en ny familiesituation, og det føles både udfordrende og krævende. Mange børn kan føle sig forvirrede, jaloux, sårbare eller have svært ved at acceptere deres nye sted og rolle i den nye sammenbragte familie. Før var barnet måske ”fars pige” eller ”mors dreng” men i den nye familie, er der ikke rigtig længere plads til den rolle, så hvad er barnet nu? Det kan være svært og sårbart for barnet at opleve, at den tidligere rolle ikke længere eksisterer.
Nye roller: Forældre i sammenbragte familier kan opleve forvirring og en følelse af magtesløshed i forhold til roller og ansvar. En magtesløshed hvor du ikke rigtig kan se nogen udvej eller finde en god løsning på et problem, dilemma eller udfordring.
Det er en rigtig god ide, at de voksne i den nye sammenbragte familie sætter sig ned, taler om og gerne skriver ned – hvad er min rolle i denne familie, hvad er din rolle, hvornår henter vi vores eks’er ind som sparringspartnere – f.eks. når der er vigtige ting omkring børnene, som de biologiske forældre skal blive enige om. Hvilke områder kan den nye ekstraforældre tage stilling til og bestemme, og hvilke bestemmer de biologiske forældre. Må jeg som ekstraforældre opdrage på dit barn og du på mit? Eller hvordan gør vi?
Forventningsafstemning: Det er vigtigt, at alle medlemmer af den sammenbragte familie har realistiske forventninger til, hvordan den nye familie skal fungere. Mange starter med håbet om, at det her skal være ”en stor happy family” og erfarer , at det er ikke lige så nemt, som det lyder. Resultatet kan blive bristede forventninger, skuffelser, frustrationer, konflikter og måske ende med et brud.
Kommunikation: Kommunikation er altafgørende i enhver familie. Kommunikation kan imidlertid være dobbelt så udfordrende i den sammenbragte familie, fordi børn og voksne ikke langsomt er vokset op sammen, har opbygget fælles værdier, hyggelige familie traditioner og måder at håndtere problemer på.
Den “langsomme” historik har den sammenbragte familie ikke. Her handler det om, at to voksne mennesker har mødt hinanden, forelsket sig i hinanden og ønsker at starte en ny familie sammen.
Også her er det godt at have fokus på den kærlige og ærlige kommunikation. Konflikter og problemer er en uundgåelige del af alle parforhold men det er vigtigt at lære at håndtere dem på en god og sund måde.
Når kommunikationen bliver sat på en prøve er det altid en god ide at begynde en samtale med: ”Jeg føler….og jeg har brug for…”.
Økonomi: Ofte er økonomi en årsag til diskussioner i en sammenbragt familie – hvem skal betale for hvem og for hvad ?
Nogen vil gerne have en helt klar aftale om det fra start, andre synes, at det tager vi som det kommer. Vigtigt er det at italesætte forventninger til økonomien. Skal det være den, der tjener mest, der betaler mest eller skal en ekstraforældre, som ikke selv har børn, også betale for partneres børn fx på ferie eller udflugter?
Ekspartnerens involvering: Den sammenbragte familie skal finde nye måder at håndtere forældresamarbejdet med ekspartnere på. Det er en god ide at udarbejde en plan for hvordan, hvornår og om hvad samarbejder vi med vores ekspartnere. Hvornår henter vi ekspartneren ind (som en slags konsulent) for at tale om konkrete emner.
Tillid og relationer: Det tager tid at opbygge tillid og tætte relationer i en sammenbragt familie.
Den nye partner skal skabe en sund og positiv relation til partnerens børn. Det er en krævende proces, som også vil opleves forskelligt om barnet er fem år eller 15 år. En ung i teenagealderen har nogen andre forventninger til opdragelse og involvering, end det mindre barn har og skal have.
Følelsesmæssig stress: Mange sammenbragte familier oplever et øget stressniveau på grund af de mange udfordringer, de står over for. Det kan ikke undgå at påvirke familiens mentale sundhed og trivsel. Der kan være mange årsager, men det er oftest en blanding af flere faktorer, som udløser stress. Forskning var påvist, at stress kan udløses ved uklare roller, hastige forandringer, for lidt indflydelse på hvad der skal ske og opgaver der føles svære at løse. En følelse af at være utilstrækkelig, magtesløshed, ikke værd at elske, afvist og måske også vrede.
Planlægning og logistik: I rigtig mange sammenbragte familier føles det som temmelig krævende at skulle jonglere med forskellige tidsplaner og forpligtelser både fra den tidligere og nuværende familie. Det kan opleves som rigtig svært at finde kvalitetstid sammen i den sammenbragt familie, når planlægning og logistik fylder meget.
Det kan derfor være en rigtig god ide at afsætte en fast dag i ugen, hvor planer og skemaer gennemgås, så de voksne er klar på, hvad der skal ske hvornår og for hvem og med hvem.
Det er vigtigt at huske på, at selvom der er mange udfordringer i den sammenbragte familie, så vær nysgerrige på hinanden og prøv at have en åben, kærlig og ærlig dialog. Når du så oplever, at det hele er rigtig svært og det er svært at finde en god løsning – så anerkend dine egne følelser og vigtigt er det også, at din partner anerkender, at du føler som du gør lige nu.
Enhver sammenbragt familie er unik. Der er ingen “one size fits all” løsning men uanset hvor du er på din sammenbragte familie-rejse, så håber jeg, at denne blog har været en kilde til inspiration, støtte og refleksion. Det er mit ønske, at du finder glæde i din sammenbragte familie, forbliver nysgerrig og holder dit hjerte varmt.
