Bryd tavsheden og vis din sårbarhed, parterapi Holbæk

Bryd tavsheden og vis din sårbarhed

Bryd tavsheden og vis din sårbarhed 

Mange par i en sammenbragt familie oplever at have alvorlige konflikter og udfordringer. Mellem 60 – 75% af de sammenbragte familier ender med at gå fra hinanden, fordi kommunikationen ikke fungerer, forventningerne bliver urealistiske og konflikterne bliver for mange og svære.

 

Ofte er det rigtigt svært at få dagligdagen og praktikken til at fungere, ikke mindst fordi der er mange hensyn at tage. Det kan du læse meget mere om i indlægget sammenbragte-familier-en-kaerlighedsrejse,  hvor jeg beskriver de udfordringer og problemer, rigtig mange sammenbragte familier havner i. Det handler bl.a. om tillid, relationer og forventninger. Så læs endelig med.

 

I dette indlæg dykker jeg ned i vigtigheden af at tale åbent om sårbarhed, og dermed blive bedre til at forstå og arbejde med de udfordringer og konflikter, der er i spil i relationen.

 

Sårbarhed

Mange opfatter sårbarhed som lig med svaghed og manglende robusthed. Sårbarhed er faktisk noget helt andet. Vi kan lære at bruge og rumme vores sårbarhed, når vi møder den i form af svære følelser. Den kan blive en kilde til at styrke den personlig vækst og være med til at styrke kærligheden i parforholdet. Der er bare det med sårbarhed at den er nåja, sårbar og viser vores inderste.

Det kræver et vist mod at stå ved sin sårbarhed og vise den til andre. Det kræver også, at der er opbygget en tillidsfuld relation til vores partner for at turde åbne op for sårbarheden. Noget af det værste der kan ske er jo, hvis partneren overhovedet ikke forstår noget som helst eller måske ligefrem håner eller latterliggøre vores inderste følelser. De fleste af os vil sandsynligvis lukke helt i eller ned og i stedet for at tale ud fra vores følelser, vil vi tale ud fra et sted, hvor vi beskytter os selv. Vores kommunikation bliver mere et hårdt-mod-hårdt angreb i stedet for at tale ud fra, hvad vi rent faktisk føler og har brug for.

 

Ved at turde udforske sårbarheden, opstår også muligheden for at blive mere følelsesmæssig robust. Vi vil blive bedre til at opbygge sunde, gode og kærlige relationer og bruge nye og mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere svære følelsesmæssige situationer.

 

Det hele starter med at anerkende, at der er noget vi som par bliver nødt til at forholde os til og få talt om. I parterapien skabes et rum, hvor I trygt kan tale om de udfordrende følelser og oplevelser, I har

 

Måske ses vi? Jeg har klinik i Holbæk, træffes også online og tilbyder at køre ud til jer, hvis det passer jer bedst.

 

Klik her for tidsbestilling: Tidsbestilling 

Og læs gerne mere om Parterapi 

 

Pas godt på dig.

Pas godt på jer.

Kh Dorte